Interview

Hvert år bliver der uddannet nye, unge kunstnere fra danske kunstinstitutioner, der arbejder med film og videokunst. I løbet af deres studietid har de mulighed for at eksperimentere, afprøve metoder, og hen ad vejen forme deres egen særlige tilgang til filmmediet.

Vi har inviteret Iselin Toubro fra Det Kgl. Danske Kunstakademi til at fortælle om sit afgangsværk Sommerparadoks og sit syn på filmmediet. Hvilke processer ligger til grund for hendes arbejde? Og hvad kan vi forvente i fremtiden?

Sommerparadoks: Et sommerhus omgivet af skov danner en klassisk, idyllisk skandinavisk ramme om historien. Her udspilles et mindre familiedrama, hvor tre generationer af kvinder omhyggeligt forbereder og udfører en familietradition i form af en kuns… — ***Sommerparadoks:*** Et sommerhus omgivet af skov danner en klassisk, idyllisk skandinavisk ramme om historien. Her udspilles et mindre familiedrama, hvor tre generationer af kvinder omhyggeligt forbereder og udfører en familietradition i form af en kunstfærdig middag. Stemningen er anspændt på grund af deltagernes forskellige engagement i forberedelsen. Still fra filmen

Hvad er din tilgang til filmmediet, og hvordan kommer det til udtryk i dit afgangsværk?

Gennem min tid som studerende på Kunstakademiet har jeg haft et frirum til at eksperimentere med film på mange forskellige måder. Jeg har afprøvet forskellige metoder og former, som film kan udspille sig i. Indholdsmæssigt har jeg gradvist bevæget mig tættere på at fortælle historier i mere klassisk filmisk forstand med karakterer og dialoger om problematikker og emner, som interesserer mig.

“Skulpturerne er med til at fremhæve en helt konkret del af filmens historie, følelse eller centrale problemstilling. Ofte overdriver og tydeliggør de i en sådan grad, at der opstår en absurditet.”

— Iselin Toubro

Det, at jeg er uddannet fra Billedhuggerskolen har givet andre lag til mine film, fordi jeg også arbejder med skulptur og installation, der indgår som betydningsfulde elementer på billedsiden. Skulpturerne er med til at fremhæve en helt konkret del af filmens historie, følelse eller centrale problemstilling. Ofte overdriver og tydeliggør de i en sådan grad, at der opstår en absurditet. Sommetider kommer der også nogle humoristiske situationer ud af det, men jeg prøver bevidst at fastholde en seriøsitet i historiens emne for at skabe en balance mellem oprigtighed og humor. De skulpturelle objekter kunne for eksempel være servicen på en restaurant eller en dansers dragt, men det kan også være skulpturer, som blot eksisterer i filmens univers og kun ses i brudstykker. Nogle gange er skulpturerne slet ikke med i selve filmen, men udstillet sammen med filmen når den bliver vist i en offentlig sammenhæng. For eksempel byggede jeg et hus, som min film blev vist i på afgangsudstillingen på Charlottenborg. Huset indgår ikke i selve filmen, men dets mønstre, der er udformet i træpaneler, forekommer også i filmen, her bare som bemalede træbrædder.

Til mit afgangsværk Sommerparadoks forestillede jeg mig, at den yngste karakter i filmen var hende, der optog alle scenerne, og at hver enkelt scene derfor kun udspillede sig fra én stillestående vinkel. Filmen har et narrativt forløb, hvor omdrejningspunktet er en fast tradition, som en mor og hendes døtre mødes for at holde i hævd. Traditionen er baseret på det futuristiske kogebogsmanifest af den italienske futurist Marinetti fra 1930'erne. Ritualerne, som gennemføres i filmen, er skabt ud fra min fortolkning af kogebogen. Alle scenerne indeholder skulpturelle objekter, lige fra det futuristiske service, dragter og scenografi til overdimensionerede grøntsagsdelere og det hydroponiske dyrkningssystem.

Er der nogle gennemgående temaer eller interessefelter, der gør sig gældende i dine filmværker?

Jeg synes særligt det er interessant at skrive historier om mennesker, der er forvirrede: Forvirrede over hvem de er, eller hvad deres rolle i en given situation er. Jeg undersøger, hvordan de prøver at håndtere følelserne, der følger med den slags forvirring. Det kan også være følelser, der er selve årsagen til forvirringen. Mine historier er altid inspireret af tendenser eller situationer, jeg oplever i vores samfund her i Norden. I Sommerparadoks er det for eksempel en families forhold til en tradition og til fornyelsen af den. Traditionen i sig selv indeholder enormt mange ritualer, men det er ikke de eneste ritualer, som forekommer i filmen. Hele familiens skandinaviske livsstil er også fyldt med ritualer. Filmen er et forsøg på at bearbejde en tendens i Skandinavien, hvor jeg oplever vores madkultur som værende meget præget af korrekthed, ritualer og formalisme i så høj en grad, at det næsten bliver absurd og også meget privilegeret.

Hvilke planer har du for fremtiden i forhold til din praksis?

Jeg har i flere år arbejdet på et manuskript til en længere film, som jeg drømmer om at realisere, men det er stort og dyrt at lave film, så det bliver ikke det første jeg går i gang med. Jeg vil hellere fokusere på at lave film i samme længde som mit afgangsværk. Det skal jeg i gang med til efteråret. Lige nu arbejder jeg på en performance med Rosalinde Mynster og Jacob Emil Lamdahl, som vi skal fremføre til en gruppeudstilling i Rundetårn til august. Jeg synes det er udfordrende at vise film på gruppeudstillinger, så derfor afprøver jeg med dette projekt at lave en "live" udgave af noget, jeg kunne have lavet på film. Det er et forsøg på at få mit filmunivers til også at udspille sig andre steder end på en skærm.