Fra alle os til alle jer: Julekort fra Mads B. Mikkelsen
25. december er dagen for årets sidste biografpremierer. Skuelyst tager afsked med filmåret 2019 (og det forgangne filmårti) med en serie af personlige hilsner fra redaktører, skribenter, bidragsydere, venner og bekendte. Glædelig jul og godt nytår!
Den første julehilsen kommer fra Mads B. Mikkelsen, programlægger på CPH:DOX:
Hvad var årets bedste filmoplevelse?
Film er grundlæggende et problem. Det er dybt problematisk, at film overhovedet findes. Spørgsmålet er så bare, hvad man gør med det problem? Det var der virkelig mange gode bud på i 2019 fra instruktører som Mati Diop, Pedro Costa, Bong Joon-ho, Nour Ouayda, Nadav Lapid, Bertrand Bonello, Agnès Varda, Sarah Christman, Mariano Llinás, James Gray og flere til. Og så er der alle de historiske film, man når at se for første gang på sådan et år... Igen må man lette på hatten for en filmfestival som Cinema Ritrovato i Bologna, som gør et forbilledligt arbejde for at minde én om filmens potentiale på tværs af tid og sted. Desuden er jeg nødt til at nævne Terrasens to dage med det japanske filmkollektiv Ogawa Productions på 16mm i Cinemateket her i december. Det blev en begivenhed, som alle, der var til stede, bidrog til.
Hvad var årets værste filmoplevelse?
Den om ham fyren, der bliver skør og ender med at skyde en talk show-vært. Den foregår i en by, der ligner New York. Jeg husker ikke, hvad filmen hedder. Det er en kynisk og underligt tom film, der forestiller at kritisere den kynisme, som den selv er et produkt af.
Hvad var den vigtigste filmbegivenhed i det sidste årti?
At den filmhistoriske kanon er blevet udfordret, og at der fortsat dukker forsvundne og oversete film op fra alle mulige forskellige egne af verden, som man kan opdage. Man er nødt til at anerkende, at den officielle filmkanon - kulturens Greatest Hits - er helt ekstremt begrænset, og at den slags hitlister i øvrigt er en virkelig ekstrem og grundlæggende absurd måde overhovedet at tilgå kunst på. Den bedste kanon er ingen kanon, det næstbedste er at have virkelig mange. Horisonter i stedet for hierarkier, siger jeg bare.
Hvad er dit største ønske for filmens verden det kommende årti?
Et nytårsforsæt er jo typisk noget med at skille sig af med ens dårlige vaner, og det må også være mit største ønske for filmens verden i det kommende årti: At den skiller sig af med alle sine dårlige vaner.
