Med tallene på sin side
The History of the Minnesota Vikings
Jon Bois, 2023
Efter eget udsagn laver Jon Bois sportsdokumentarer til folk, der ikke ser sport. I så fald er jeg det perfekte publikum. Men på trods af seerens eventuelt manglende sportsviden, har Jon Bois, sammen med Alex Rubenstein, Will Buikema, Kofie Yeboah, Seth Rosenthal og adskillige andre af deres kollegaer fra onlinefællesskabet SB Nation, fundet en uventet dragende måde at tænke og visualisere sport på. Som et slags sportsbesat filmkollektiv, producerer de i rastløst tempo videoer, der rangerer fra få minutter til flere timer og udgiver dem på YouTube på ugentlig basis. I 2023 udgav de deres hidtil længste dokumentarserie, den 9 timer lange The History of the Minnesota Vikings.
Jon Bois begynder karrieren som sportsskribent i 2000’erne, hvor han udvikler et særligt fokus på statistik. I 2009 bliver han associeret med SB Nation, et netværk af sportblogs, hvor han begynder at skrive artikler, producere videoer og lave spekulative sportsrelaterede multimedieværker som 17776 (2017) og 20020 (2020). I 2020 skifter SB Nations YouTube-kanal navn til Secret Base, og det er her, at Bois og Co. udgiver de længere værker, som The History of the Minnesota Vikings og gennembruddet The History of the Seattle Mariners (2020), der gør, at Jon Bois og Co. begynder at blive omtalt i både sportsinteresserede kredse såvel som cinefile kredse. Første episode af The History of the Seattle Mariners blev nævnt på New York Times’ liste over bedste TV episoder i 2020, og hele værket blev tildelt prisen for bedste dokumentarfilm af Seattle Film Critics Society.
“Trivialiteten er en af hovedpointerne for Bois og Co., men aldrig med intention om at håne, trods den gennemgående brug af humor. Derimod fornemmer man en dyb fascination og kærlighed til alle tilfældighederne og ligegyldighederne ved sport”
Jeg har haft svært ved at beskrive min fascination af Jon Bois’ arbejde, både over for filminteresserede og sportsinteresserede. Og det kommer ofte ned til sporten selv, sport som omdrejningspunkt. Sport er essentielt for Bois’ projekt og derfor umuligt at fjerne fra samtalen om værket. Det ville føles reduktivt blot at anskue hans værker som æstetiske objekter. Omvendt trækker sporten hurtigt selv al opmærksomheden til sig i folks oplevelse af værket.
Kunst har en spøjs tendens til at være i opposition til sport, og omvendt. Der har været forsøg på at forene dem, som danske Harald Giersing eller franske Albert Gleizes, der i 1910’erne lavede malerier, der portrætterede fodboldspillere og atleter. Senere, i det 21. århundrede, har kunstnere som Douglas Gordon, Philippe Parreno og Harun Farocki lavet video- og filmværker om sport og atleter. Men trods en tilstedeværelse af kunstværker der omhandler sport, er der stadig en klar kulturel afgrænsning mellem de to.
Kunstkulturen, der i nogen grad interesserer sig for kunst om sport, ville sandsynligvis undgå værker som The History of the Minnesota Vikings, da sporten her fylder for meget, den bliver for konkret. Der mangler de nødvendige markører, der klart signalerer “kunst” til beskueren. Omvendt kunne de rent sportsinteresserede mene, at Bois’ tilgang er for intellektuel og distanceret, måske endda hånende over for sporten, og det han beskriver som sportens arbitrære og trivielle sider. Trivialiteten er en af hovedpointerne for Bois og Co., men aldrig med intention om at håne, trods den gennemgående brug af humor. Derimod fornemmer man en dyb fascination og kærlighed til alle tilfældighederne og ligegyldighederne ved sport: Regler der bliver bestemt og derefter ombestemt, alle dem der var lige ved og næsten at begå noget stort, og alle dem der begik noget stort som resten af verden ikke lagde mærke til, alle dem der blev glemt af sportshistoriebøgerne, og alle dem der blev husket.
Det digitale bræt
The History of the Minnesota Vikings er, ligesom andre Bois-værker, bygget op omkring en kronologisk gennemgang af en begivenhed eller et forløb, i dette tilfælde et sportsholds historie. En sober og rationel måde at gå til historisk stof på, der næsten med det samme bliver afsporet af Bois og Co.’s tilbøjelighed til at forfølge enhver digression, de kan få øje på og komme i tanke om. De rækker både tilbage og frem i tid. Ofte er de til for at udvide en kontekst, andre gange for at pointere en rammende politisk parallel og nogen gange blot for at få et grin.
“Mange har ment, at filmkameraet kan se ting, der normalt er skjult for vores blik, men hvad kan et tal se?”
Det starter næsten altid med et tomt, digitalt bræt. Omkring brættet er der sort. Brættet er struktureret i forskellige kasser og afdelinger. Herfra bliver brættet langsomt udfyldt med alt indholdet: grafer, diagrammer, tal, avisudklip, små hjemmelavede animationer og andet. Det ikke- eksisterende kamera bevæger sig henover brættet, frem og tilbage, op og ned, zoomer ind og ud, i en næsten kontinuerlig bevægelse, som varer filmens spilletid. Nogen gange står en animeret sol op over brættet, andre gange går den ned, og en stjernehimmel viser sig. Noget af det mest fængende ved Bois og Co., er denne tilgang til visualiseringen af en fortælling, eller med andre ord, måden de opbygger rummet omkring fortællingen: det digitale bræt som mise-en-scene.
Mise-en-scene i det 21. århundrede
Har der været gode, nye og interessante bud på, hvordan en mise-en-scene kan se ud i det 21. århundrede? Ja, masser: Pedro Costa, Lucrecia Martel, Michael Mann, Steven Spielberg, Bertrand Bonello, Hong Sang-soo, Kiyoshi Kurosawa og Paul W.S. Anderson, for at nævne et lille udpluk af dem, der på rammende vis er i stand til at indfange diskrete og undseelige aspekter af vores nutid igennem en karakteristisk og poetisk artikulering af rum. Det er i denne gruppe af filmskabere, at Jon Bois og Co. hører til. De formår at optegne et lille usynligt hjørne af vores verden og liv, som det ser ud i dag. En mise-en-scene om verden set som tal, grafer og statistik. Det er statistik som æstetik, klart og tydeligt farveopdelt og kodificeret. En opbyggelig og didaktisk udlægning af data, en tilfredsstillende følelse af at “noget” bliver klarlagt - det digitale bræt bliver langsomt fyldt ud.
The History of the Minnesota Vikings er, ligesom andre Secret Base-værker, rammende og interessant af mange forskellige årsager, men måske mest af alt som en ligedelt fejring og klagesang om tal. Man kunne formulere Bois og Co.’s projekt som spørgsmålet: Hvad gemmer et tal? Mange har ment, at filmkameraet kan se ting, der normalt er skjult for vores blik, men hvad kan et tal se? Bois og Co. viser, hvordan tallet i visse tilfælde kan fremhæve noget, der er mere sandfærdigt, noget der er skjult for vores blik, og i andre tilfælde hvordan det fordrejer og tilslører verden. Men altid er forholdet mellem tallet og mennesket i centrum. Det er ikke en ubetydelig bedrift, som Bois og Co. har præsteret, at finde poesien i en stigende eller faldende graf, at finde det ukendte og skjulte i et tal.
Endemålet med filmene er aldrig grandiost eller bombastisk, men beskedent. Et forsøg på at optegne et forløb, som i The History of the Minnesota Vikings og The History of the Seattle Mariners. Eller fremhæve en enkelt baseballspiller, som i kærlighedserklæringen Captain Ahab: The Story of Dave Stieb (2022), blot for at sige: Alle siger, at han var en god baseballspiller, men se hvor små marginaler, der forhindrer ham i at være en af de bedste – tallene var bare ikke på hans side.